Selskabsbeskatning

Indhold

Hvor selskabsskatten er selve satsen, dækker selskabsbeskatning hele det regelsæt, der bestemmer, hvornår og hvordan et selskab beskattes. Det omfatter skattepligtens indtræden, opgørelsen af den skattepligtige indkomst, sambeskatning i koncerner, transaktioner med nærtstående og beskatningen af det, der udloddes til ejerne.

To niveauer af beskatning

Det danske system beskatter selskabsindkomst i to led:

• I selskabet: 22 % af den skattepligtige indkomst
• Hos ejeren: udbytteskat på 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover, når overskuddet udloddes

Den samlede beskatning af en krone tjent i selskabet og udloddet til en personlig ejer ligger dermed omkring 43-55 % afhængigt af, hvor stor udlodningen er. Det er den sammenligning, der skal holdes op mod marginalskatten på løn, når aflønningen af en ejerleder skal fastlægges.

Centrale mekanismer

• Datterselskabsudbytte er skattefrit ved ejerandel på mindst 10 % — derfor er holdingstrukturer så udbredte
• Obligatorisk national sambeskatning af danske koncernselskaber
• Armslængdeprincippet ved kontrollerede transaktioner
• Rentefradragsbegrænsning og tynd kapitalisering ved høj gældsætning
• Exitbeskatning ved flytning af aktiver ud af dansk beskatning

Selskabsbeskatningen er samtidig det område, hvor international regulering slår hurtigst igennem i dansk ret. OECD’s arbejde mod udhuling af skattegrundlaget og EU’s direktiver har over de senere år indført både rentebegrænsning, CFC-regler og minimumsbeskatning for de største koncerner.

For mindre og mellemstore selskaber er det sjældent de internationale regler, der giver problemer. Det er derimod strukturvalg truffet for år tilbage — en holdingstruktur, der aldrig blev etableret, en mellemregning der er vokset, eller en ejeraftale uden skattemæssig gennemtænkning. De beslutninger er billige at træffe rigtigt fra start og dyre at reparere, når en handel står for døren.