Selskabsskat

Indhold

Selskabsskatten er den skat, et kapitalselskab betaler af sit overskud. Satsen er 22 % i Danmark og er flad — den er den samme for det første og det hundredmillionte overskudskrone. Skatten beregnes ikke af det regnskabsmæssige resultat, men af den skattepligtige indkomst, og forskellen mellem de to er det, hele skatteopgørelsen handler om.

Fra regnskabsresultat til skattepligtig indkomst

Resultatet før skat korrigeres for en række permanente og midlertidige forskelle:

• Ikke-fradragsberettigede omkostninger: bøder, 75 % af repræsentation, visse gaver
• Skattefri indtægter: udbytte fra datterselskaber og koncernselskaber
• Forskel i afskrivninger: skattemæssige saldoafskrivninger følger sjældent de regnskabsmæssige
• Hensættelser: regnskabsmæssige hensættelser er ofte først fradragsberettigede ved realisation
• Fremført underskud fra tidligere år

De midlertidige forskelle giver anledning til udskudt skat i balancen, mens de permanente forskelle er dem, der får den effektive skatteprocent til at afvige fra de 22 %.

Underskud og frister

Skattemæssige underskud kan fremføres tidsubegrænset, men med en begrænsning: over en grundgrænse kan kun 60 % af den overskydende indkomst modregnes. Et selskab med store fremførte underskud kommer derfor til at betale skat, længe før underskuddene er brugt op.

Selskabsselvangivelsen — formelt oplysningsskemaet for selskaber — skal indgives senest seks måneder efter regnskabsårets udløb. For et kalenderårsregnskab betyder det 30. juni. Selve skatten betales som acontoskat i to rater i løbet af indkomståret, og differencen afregnes med årsopgørelsen for selskabet.

I ledelsesrapportering er det værd at skelne skarpt mellem skatteomkostningen i resultatopgørelsen og de faktiske skattebetalinger. De to følges sjældent ad inden for året, og et selskab kan uden videre have en pæn skatteomkostning i regnskabet samtidig med at likviditeten belastes af acontorater beregnet på et helt andet grundlag.