Selskabsstiftelse

Indhold

Selskabsstiftelse er processen, hvor et kapitalselskab bliver til som selvstændig juridisk person. Selskabet opstår formelt ved registreringen hos Erhvervsstyrelsen, og fra det tidspunkt gælder den begrænsede hæftelse.

De nødvendige dokumenter

• Stiftelsesdokument: stifternes beslutning om at stifte selskabet, med tegningskurs og eventuelle særlige vilkår
• Vedtægter: selskabets navn, formål, kapital, ledelsesstruktur og regnskabsår
• Dokumentation for kapitalindskuddet — bankerklæring eller advokat-/revisorerklæring
• Ejerbog og registrering af reelle ejere

Kapitalkravet er 20.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Ved kontant stiftelse skal mindst 25 % af kapitalen og hele en eventuel overkurs indbetales, dog mindst 20.000 kr.

Apportindskud

Kapitalen kan indskydes i andre værdier end kontanter — en virksomhed, en ejendom, udstyr eller immaterielle rettigheder. Det kræver en vurderingsberetning fra en godkendt revisor, der bekræfter, at værdien mindst svarer til kapitalen. Fordringer på stifteren kan ikke indskydes.

Frister og de valg der bør træffes

Selskabet skal anmeldes til registrering senest to uger efter underskrift af stiftelsesdokumentet. Registreringen sker digitalt på Virk og er i de fleste tilfælde gennemført samme dag.

Det, der derimod fortjener tid, er de valg, der lægges fast ved stiftelsen — og som er besværlige at ændre senere:

• Holdingstruktur: skal anparterne ejes personligt eller gennem et holdingselskab? Efterfølgende etablering kan kræve en aktieombytning
• Første regnskabsår: kan forlænges op til 18 måneder — praktisk ved stiftelse sidst på året
• Anpartsklasser: A- og B-anparter med forskellige rettigheder skal stå i vedtægterne fra start
• Ejeraftale: ved flere ejere bør den laves samtidig med stiftelsen, mens alle er enige

Det sidste punkt er det, der volder flest problemer senere. En ejeraftale, der først skrives, når der er uenighed, bliver sjældent til noget — og det er præcis dér, den skulle have virket.