Selvskyldnerkaution

Indhold

Selvskyldnerkaution er den form for kaution, hvor kreditor kan rette kravet direkte mod kautionisten, så snart hovedskyldneren misligholder. Der er ingen pligt til først at forsøge inddrivelse hos hovedskyldneren, ingen pligt til at realisere eventuel sikkerhed, og ingen pligt til at afvente en fogedsag.

De to kautionsformer

• Selvskyldnerkaution: kautionisten hæfter som var det hans egen gæld. Kreditor kan gå direkte til kautionisten
• Simpel kaution: kautionisten hæfter først, når det er konstateret, at hovedskyldneren ikke kan betale — typisk efter forgæves udlæg eller konkurs

I dansk erhvervspraksis er selvskyldnerkaution det absolutte udgangspunkt. Simpel kaution forekommer stort set kun, hvor den er udtrykkeligt aftalt.

Hvornår den kræves

Banker, udlejere, leasingselskaber og enkelte leverandører kræver rutinemæssigt personlig selvskyldnerkaution af ejerlederen, når selskabet er lille eller nystiftet. Det er hovedårsagen til, at den begrænsede hæftelse i et ApS ofte er teoretisk: den beskytter mod de kreditorer, der ikke har bedt om kaution, og ikke mod dem, der har.

Hvad der bør forhandles

• Beløbsbegrænsning: en kaution på et fast maksimumbeløb frem for på hele engagementet
• Tidsbegrænsning: kautionen bortfalder på en aftalt dato
• Betingelser for frigivelse: fx når egenkapitalen eller soliditeten når et bestemt niveau
• Underretningspligt: kautionisten skal orienteres ved misligholdelse — kreditor har i forvejen en oplysningspligt over for kautionister
• Regres og fordeling mellem flere kautionister

Kautioner har en tendens til at overleve deres formål. Kautionen for kassekreditten fra opstartsåret står ofte stadig, når selskabet ti år senere har solid egenkapital — simpelthen fordi ingen har bedt om at få den frigivet. En årlig gennemgang af afgivne kautioner, med en konkret anmodning om frigivelse på dem, hvor forudsætningerne er ændret, er en af de mest oversete måder at reducere personlig risiko på.