Skattefradrag

Indhold

Et skattefradrag er en udgift, der må trækkes fra indkomsten, før skatten beregnes. Fradraget reducerer altså ikke skatten krone for krone — det reducerer grundlaget, skatten beregnes af. Værdien af et fradrag afhænger derfor fuldstændig af, hvilken indkomsttype det trækkes fra, og hvilken sats der ellers ville være gældende.

Tre slags fradrag med tre forskellige værdier

• Fradrag i personlig indkomst: fx pensionsindbetalinger til ratepension og arbejdsmarkedsbidrag. Højeste værdi, da de reducerer grundlaget for alle skattelag inklusive topskat
• Fradrag i kapitalindkomst: renteudgifter. Værdi omkring en tredjedel afhængigt af bundgrænser
• Ligningsmæssige fradrag: fx befordringsfradrag, fagforeningskontingent og servicefradrag. Lavest værdi — de reducerer kun kommuneskattegrundlaget

Forskellen er stor i praksis. 10.000 kr. i pensionsindbetaling kan være over 5.000 kr. værd for en topskatteyder. 10.000 kr. i ligningsmæssigt fradrag er værd omkring 2.500 kr. for alle. Det er præcis derfor, “man får det jo i fradrag” er et dårligt argument, hvis ikke fradragstypen nævnes.

Fradrag i virksomhed

For erhvervsdrivende gælder et andet princip: driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede. Grænsen går ved private udgifter og ved etableringsomkostninger, som ikke kan fradrages løbende, men i visse tilfælde skal afskrives. Repræsentation har sin egen begrænsning på 25 % af udgiften, og bøder er aldrig fradragsberettigede.

De fleste diskussioner med Skattestyrelsen om fradrag handler ikke om, hvorvidt en udgift er afholdt, men om den er erhvervsmæssig. Dokumentationen for den erhvervsmæssige begrundelse — hvem, hvad og hvorfor — er derfor mindst lige så vigtig som bilaget selv. En bogføringspraksis, hvor formålet noteres på bilaget ved konteringen, koster få sekunder og sparer betydelig tid ved en kontrol flere år senere.