Skatterate

Indhold

Skatterate bruges i dansk sprogbrug om to forskellige ting, og forvekslingen skaber jævnligt misforståelser. Den ene betydning er skattesatsen — den procent, en indkomst beskattes med. Den anden er de rater, en skat opkræves i, som når B-skatten betales i ti rater eller acontoskatten for selskaber i to.

Tre måder at måle en skattesats

Når skatterate bruges om satsen, er det afgørende at vide, hvilken sats der menes:

• Nominel sats: den lovbestemte procent, fx 22 % i selskabsskat
• Effektiv sats: den faktisk betalte skat i forhold til resultatet — påvirket af ikke-fradragsberettigede omkostninger, skattefri indtægter og udskudt skat
• Marginal sats: skatten af den næste tjente krone — det tal der styrer adfærd og beslutninger

Forskellen er ikke akademisk. Et selskab med en nominel sats på 22 % kan have en effektiv sats på både 18 % og 27 % afhængigt af, hvad der ligger i resultatet. Det er den effektive sats, der forklarer skatteomkostningen i årsrapporten, og afstemningen mellem de to indgår i skattenoten.

Rater som betalingsrytme

I den anden betydning handler skatteraten om, hvornår pengene forlader kontoen. Selskaber betaler ordinær acontoskat i to rater — 20. marts og 20. november — med mulighed for en frivillig tredje rate. Personer med B-indkomst betaler i ti rater. Rytmen er en likviditetsplanlægningsopgave mere end en skatteopgave.

I ledelsesrapportering er det værd at holde de to adskilt: satsen hører til i resultatopgørelsen og skattenoten, raterne i likviditetsbudgettet. Blandes de sammen, opstår den klassiske fejl, hvor skatteomkostningen er periodiseret korrekt, mens likviditetsprognosen antager, at betalingen falder samtidig.