Solidarisk hæftelse
Flere skyldnere hæfter hver især for hele gælden — kreditor kan vælge frit, hvem der skal betale det fulde beløb.
Indhold
Solidarisk hæftelse betyder, at flere skyldnere hver især hæfter for hele gælden. Kreditor kan vælge frit, hvem kravet rettes mod, og behøver ikke at fordele det. Bliver den ene skyldner insolvent, må de øvrige bære hele beløbet.
Hvor solidarisk hæftelse gælder
- Interessentskaber: alle interessenter hæfter solidarisk og personligt for I/S’ets gæld
- Kautionister: flere kautionister hæfter som udgangspunkt solidarisk
- Sambeskattede selskaber: hæfter solidarisk for koncernens selskabsskat
- Fælles lån: ægtefæller eller samejere på samme lånedokument
- Erstatning fra flere skadevoldere for samme skade
Regres mellem skyldnerne
Den, der har betalt mere end sin andel, har regresret mod de øvrige. Regressen er dog kun værd noget, hvis de andre kan betale — og i praksis er det netop derfor, kravet blev rettet mod den ene og ikke de andre. Kreditor vælger den mest betalingsdygtige, og risikoen for de øvriges insolvens flyttes dermed over på vedkommende.
Fordelingen indbyrdes kan være aftalt på forhånd, fx i en ejeraftale eller interessentskabskontrakt. Aftalen binder deltagerne indbyrdes, men ikke kreditor: over for kreditor hæfter alle fortsat fuldt ud.
Den reelle risiko i et I/S
Solidarisk hæftelse i et interessentskab er den mest undervurderede risiko i dansk selskabsret. Den betyder, at en interessent hæfter for forpligtelser, en medinteressent har påtaget sig — også uden at have kendt til dem, hvis modparten var i god tro.
To advokater, to arkitekter eller to håndværkere i et I/S hæfter hver især for hele virksomhedens gæld. Går den ene personligt konkurs, står den anden tilbage med det hele. Netop derfor drives professionelle fællesskaber i dag typisk som partnerselskaber eller som selskaber med en samarbejdsaftale ovenpå.
Er et I/S allerede etableret, bør to ting sikres: en klar interessentskabskontrakt med bestemmelser om beslutningskompetence og udtræden, og en løbende vurdering af, om aktiviteten er vokset til et niveau, hvor selskabsform giver bedre mening. Skiftet er lettere at gennemføre, mens forholdet er godt, end når det er anledningen til skiftet.