Startkapital

Indhold

Startkapital er den kapital, der står til rådighed ved opstart af en virksomhed. Det er fundamentet for at få forretningen i gang i den periode, før omsætningen kommer ind og virksomheden bliver selvbærende. Startkapital er ofte forskellen mellem en virksomhed, der overlever opstartsfasen, og en, der ender med at lukke ned, før den får chancen for at lykkes.

Hvad startkapitalen typisk skal dække

I en typisk opstart skal startkapitalen dække:

• Stiftelsesomkostninger: selskabsstiftelse, advokat, vedtægter
• Etablering af kontor og inventar
• IT- og softwareinvesteringer
• Initial markedsføring
• Varelager hvor relevant
• Løn til ejer og medarbejdere i den første tid
• Driftslikviditet: dækning af løbende udgifter før omsætningen kommer ind

Den sidste post — driftslikviditeten — er ofte den underestimerede del. De fleste virksomheder bruger længere tid på at nå breakeven, end iværksætteren oprindeligt regner med. En for lille startkapital er en af de hyppigste årsager til, at virksomheder lukker i de første år.

Kilder til startkapital

Almindelige finansieringskilder ved opstart er:

• Eget indskud: opsparing fra iværksætteren selv
• Familie og venner: “friends and family”-finansiering
• Banklån: typisk med sikkerhed eller personlig hæftelse
• Business angels: private investorer der bidrager med kapital og erfaring
• Venture capital: for tech- og vækstvirksomheder
• Erhvervsstøtteordninger: Vækstfonden, Iværksætterselskabet, EU-programmer
• Crowdfunding: for produkter med bredt forbrugerapparat

Tommelfingerregel er at planlægge med 20-30 % mere startkapital, end den oprindelige beregning siger. Det giver buffer mod uventede udgifter og forsinkelser i omsætningen — og er typisk forskellen mellem en stresset opstart og en kontrolleret. Erfarne iværksættere lærer typisk denne lektion på den hårde måde — det er en af de mest værdifulde læringer, som god rådgivning fra start kan formidle uden, at man behøver opleve det selv.