Status

Indhold

Status er en ældre dansk betegnelse for balance — opgørelsen over virksomhedens aktiver, gæld og egenkapital på et bestemt tidspunkt. Termen bruges i dag mindre i officielt regnskab end “balance”, men optræder fortsat i mange faglige sammenhænge, særligt i ældre tekster, i visse brancher (fx landbrug) og i daglig sproglig brug blandt revisorer og bogholdere.

Hvor termen forekommer

Status bruges typisk i situationer som:

• “Statusopgørelse” — synonym for balance ved periodelukning
• “Statusafstemning” — gennemgangen af balanceposter ved måneds- eller årsafslutning
• “Statuskonto” — en konto i kontoplanen der hører til balancen, modsat resultatkonti
• “Status quo” — i bredere forstand om virksomhedens aktuelle situation

I daglig tale i en økonomifunktion siger man ofte “lad os tage statussen” eller “har du afstemt statussen?” — og refererer dermed til balancens poster snarere end resultatopgørelsens.

Status versus balance

Indholdsmæssigt er der ingen forskel: status og balance dækker det samme. Forskellen er sproglig og historisk. Termen “status” kommer fra latin og betyder bogstavelig talt “stilling” eller “tilstand” — virksomhedens økonomiske tilstand på et givent tidspunkt. “Balance” refererer til, at de to sider af opgørelsen skal balancere — aktiver lig egenkapital plus gæld.

I officielle danske regnskabsdokumenter — årsregnskaber, kontoplanrelaterede regelsæt, årsregnskabsloven — anvendes “balance” konsekvent. I daglig praksis bruges begge dele indbyrdes, og det er ikke usædvanligt at høre erfarne revisorer skifte mellem dem inden for samme sætning. For nye medarbejdere i økonomifunktionen er det værd at vide, at de to ord dækker det samme, så man ikke misforstår en kollegas reference til “statusafstemning” som noget andet end balanceafstemning.