Supplerende oplysninger
Et henledende afsnit i revisionspåtegningen om særlige forhold, der fortjener opmærksomhed — uden at det er et formelt forbehold.
Indhold
Supplerende oplysninger er et henledende afsnit i revisionspåtegningen, hvor revisor henleder regnskabslæserens opmærksomhed på særlige forhold, der fortjener opmærksomhed — uden at det er et formelt forbehold. Det er en mildere form for revisorkommentar end forbeholdet, men er stadig en aktiv kommunikation om noget særskilt vigtigt.
Hvornår supplerende oplysninger anvendes
Revisor afgiver supplerende oplysninger i situationer som:
- Going concern-vurderinger: hvor der er usikkerhed, men ledelsen vurderer fortsat drift
- Væsentlige hændelser efter balancen: der er sket noget vigtigt mellem balance og påtegning
- Usædvanlige regnskabspraksis: som er lovlig men kræver forklaring
- Verserende retssager: der kan have betydning for fremtidige resultater
- Igangværende myndighedssager: fx fra Skattestyrelsen eller andre regulerende organer
- Strukturelle ændringer: store omstruktureringer, frasalg eller overtagelser
Det fælles træk er, at revisor anser forholdet for så vigtigt, at læseren bør være opmærksom på det — uden at det rejser tvivl om regnskabets retvisende billede.
Sådan reagerer omverdenen
Supplerende oplysninger er ikke nær så alvorlige som forbehold, men de kræver stadig opmærksomhed:
- Banker: tager dem typisk seriøst og kan kræve forklaring
- Investorer: læser dem grundigt for at vurdere risikoen
- Medier: kan tage dem op, særligt for børsnoterede selskaber
- Kunder og leverandører: kan reagere afhængigt af typen
For ledelsen er supplerende oplysninger typisk acceptable, så længe de er ledsaget af en klar forklaring og en plan for, hvordan situationen håndteres. En supplerende oplysning om verserende retssager er fx normalt — virksomheder har retssager — så længe ledelsen håndterer dem professionelt og hensætter passende beløb i regnskabet.
Den bedste praksis er at have klar dialog med revisor om, hvilke supplerende oplysninger der eventuelt vil indgå i påtegningen, og at sikre, at ledelsesberetningen tilstrækkeligt adresserer de pågældende forhold. Det giver omverdenen en samlet, balanceret information og reducerer overraskelsesfaktoren.