Tab på debitorer
Det endelige tab når en kunde ikke kan eller vil betale — en uundgåelig del af enhver virksomhed der sælger på kredit.
Indhold
Tab på debitorer er det endelige tab, der opstår, når en kunde ikke kan eller vil betale en faktura. Det er en uundgåelig del af enhver virksomhed, der sælger på kredit — uanset hvor godt debitorstyringen er. Spørgsmålet er ikke, om der opstår tab, men hvor store de er, og hvor effektivt de håndteres.
Hvornår tab konstateres
Et tab på debitorer kan konstateres i flere situationer:
- Konkurs: kunden er gået konkurs og dividenden er kendt
- Forgæves inddrivelse: retslige skridt har vist sig nytteløse
- Akkord: aftale om delvis betaling og frafald af resten
- Forældelse: kravet er forældet og kan ikke længere håndhæves
- Forretningsmæssig beslutning: det er ikke værd at fortsætte inddrivelsen
I praksis sker det ofte først, at virksomheden hensætter til tab — anerkender risikoen — og senere konstaterer det endelige tab, når situationen er afklaret.
Regnskabsmæssig og momsmæssig håndtering
Regnskabsmæssigt bogføres tab på debitorer som en omkostning, der reducerer årets resultat. Momsmæssigt kan virksomheden tilbagefå den moms, der oprindeligt blev afregnet på fakturaen — men kun under bestemte betingelser. Almindeligvis kræves dokumentation for, at debitoren reelt ikke kan betale, fx via konkurserklæring, akkordaftale eller dokumenteret forgæves inddrivelse.
Momsen kan først tilbagesøges, når tabet er konstateret — ikke ved hensættelse alene. Det er en vigtig nuance, særligt for virksomheder med store debitortab, hvor tilbagesøgningen kan udgøre betydelige beløb. Det er typisk et område, hvor god dokumentation kan betyde forskellen mellem at få momsen tilbage eller miste den. For mange virksomheder er det også værd at overveje kreditforsikring, særligt hvis kundeporteføljen er koncentreret eller hvis tab har været et tilbagevendende problem. Selvom forsikringen koster, kan den fjerne den ene store kundekonkurs, der ellers kunne vælte regnskabet.