Told
Afgift på varer der føres ind i EU’s toldområde — beregnet efter varekode, toldværdi og oprindelsesland.
Indhold
Told er en afgift, der pålægges varer ved indførsel til EU’s toldområde fra lande uden for unionen. Inden for EU er der ingen told — det indre marked er en toldunion med fri bevægelighed. Toldstyrelsen administrerer området i Danmark.
Tre faktorer bestemmer tolden
- Varekode: varens placering i den kombinerede nomenklatur (KN) afgør toldsatsen
- Toldværdi: som hovedregel transaktionsværdien inklusive fragt og forsikring frem til EU’s grænse
- Oprindelsesland: handelsaftaler kan give toldpræference eller nedsat sats mod dokumentation for oprindelse
Varekoden er afgørende og ofte undervurderet. Den samme fysiske vare kan have vidt forskellige satser afhængigt af klassificeringen, og ansvaret for korrekt klassificering ligger hos importøren — ikke hos speditøren. Bindende tariferingsoplysning kan indhentes ved tvivl.
Praktisk håndtering
En virksomhed, der importerer fra tredjelande, skal have et EORI-nummer, som i Danmark bygger på CVR-nummeret. Der skal indgives toldangivelse i importsystemet, hvilket i praksis oftest sker gennem en speditør eller et toldbureau.
Ud over tolden beregnes importmoms af toldværdien plus tolden. Importmomsen kan fratrækkes som købsmoms ved fuld fradragsret og er dermed likviditetsmæssig snarere end en omkostning. Tolden er derimod en reel omkostning, der skal indregnes i kostprisen på varen.
Toldordninger der udskyder eller fjerner tolden
- Toldoplag: varer opbevares uden told og moms, indtil de frigives til fri omsætning
- Aktiv forædling: varer indføres til bearbejdning og genudføres uden told
- Returvarer: genindførsel af tidligere udførte varer kan ske toldfrit
- Transit: varer transporteres gennem EU til et tredjeland uden fortoldning
For virksomheder med væsentlig import er tolden ofte en større omkostning end antaget — netop fordi den skjuler sig i speditørens samlede afregning og aldrig fremstår som en selvstændig post. En gennemgang af det seneste års toldangivelser mod varekoder og handelsaftaler afdækker jævnligt både fejlklassificering og uudnyttede præferencer.