Topskat

Indhold

Topskatten er et statsligt skattelag, der lægges oven på bundskatten, kommuneskatten og mellemskatten. I 2026 udgør den 7,5 % af den personlige indkomst efter AM-bidrag, der overstiger 777.900 kr. Med personskattereformen blev den tidligere topskat på 15 % delt op, så mellemskatten dækker det nederste interval og topskatten det næste.

Sådan beregnes topskatten

Grundlaget er personlig indkomst efter AM-bidrag plus positiv nettokapitalindkomst. Beregningen forløber i tre trin:

• Træk AM-bidraget: 8 % fjernes først fra den personlige indkomst
• Læg positiv nettokapitalindkomst til: over en bagatelgrænse indgår renteoverskud i grundlaget
• Beregn 7,5 % af det, der overstiger grænsen: kun den del over 777.900 kr. rammes

En medarbejder med 900.000 kr. i løn har efter AM-bidrag 828.000 kr. Topskatten beregnes af 50.100 kr. — ikke af hele lønnen. Det er en udbredt misforståelse, at man “kommer i topskat” med hele indkomsten.

Skatteloft og ægtefælleoverførsel

Skatteloftet sikrer, at kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat tilsammen ikke overstiger en fastsat procent. Overskrides loftet, nedsættes statsskatten tilsvarende. AM-bidrag og kirkeskat er ikke omfattet, så den reelle marginalskat ender typisk omkring 55-56 %.

Ægtefæller kan udnytte hinandens uudnyttede bundgrænse for topskat af kapitalindkomst. For lønindkomst er grænsen derimod personlig og kan ikke overføres.

Topskattegrænsen er i praksis det mest brugte pejlemærke, når en virksomhedsejer skal beslutte lønniveau. Under grænsen er løn typisk billigere end udbytte; over grænsen skal den samlede beskatning — selskabsskat plus udbytteskat — regnes igennem hvert år. Efter reformen ligger optimum et andet sted end før, og skabelonberegninger fra tidligere år bør ikke genbruges ukritisk.