Udbytte

Indhold

Udbytte er den del af et selskabs overskud, der udloddes til ejerne. Beslutningen træffes af generalforsamlingen på grundlag af den seneste godkendte årsrapport og efter indstilling fra ledelsen, som ikke kan overskrides.

Hvad der kan udloddes

• Frie reserver: overført resultat og reserver, der ikke er bundne
• Ikke selskabskapitalen eller lovpligtige bundne reserver
• Ikke reserve for opskrivninger eller reserve for udviklingsomkostninger

Ud over den regnskabsmæssige grænse gælder et selvstændigt forsvarlighedskrav: ledelsen skal sikre, at udlodningen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt henset til selskabets økonomiske stilling. Det er en fremadrettet vurdering af likviditet og forpligtelser — ikke blot en aflæsning af egenkapitalen.

Beskatningen

Selskabet skal indeholde 27 % udbytteskat ved udbetalingen og indberette og afregne beløbet til Skattestyrelsen. Hos en personlig modtager beskattes udbyttet som aktieindkomst — 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover. Udbytte til et selskab med mindst 10 % ejerandel er skattefrit.

Ulovlig udlodning

Udloddes der mere, end der er dækning for, er udlodningen ulovlig. Konsekvenserne er konkrete:

• Tilbagebetalingspligt for modtageren, hvis vedkommende var i ond tro
• Erstatningsansvar for ledelsen
• Særlig risiko ved efterfølgende konkurs, hvor udlodningen kan omstødes

Udbytte eller løn

For en ejerleder er valget mellem løn og udbytte et årligt regnestykke. Løn er fradragsberettiget i selskabet og beskattes som personlig indkomst; udbytte er ikke fradragsberettiget, men beskattes lavere hos modtageren. Efter personskattereformen i 2026, hvor mellemskatten og topskatten hver især er 7,5 %, ligger optimum et andet sted end tidligere.

Beregningen bør laves konkret hvert år og tage højde for pensionsindbetaling, ægtefællens indkomst og progressionsgrænsen for aktieindkomst. En tommelfingerregel fra et tidligere år er ikke et beslutningsgrundlag.