Udbytteskat

Indhold

Udbytteskat er den skat, der betales af udbytte fra aktier og anparter. For personer beskattes udbytte som aktieindkomst med 27 % op til progressionsgrænsen — 79.400 kr. i 2026 — og 42 % af beløb derover. Ægtefæller har hver sin grænse, og en uudnyttet grænse kan udnyttes af den anden, så et par reelt har det dobbelte beløb til rådighed i den lave sats.

Indeholdelse ved udlodning

Det udloddende selskab skal indeholde 27 % udbytteskat ved udbetalingen og afregne den til Skattestyrelsen:

• Indberetning senest måneden efter vedtagelsen af udlodningen
• Betaling til virksomhedens skattekonto efter samme frist
• Indeholdelsen er altid 27 % — også når modtageren ender med at skulle betale 42 %

Differencen op til 42 % opkræves hos modtageren via årsopgørelsen. Den kommer altså som restskat, hvis den ikke er lagt ind i forskudsopgørelsen — en af de hyppigste årsager til uventet restskat hos ejerledere.

Når modtageren er et selskab

Udbytte til et selskab, der ejer mindst 10 % af det udloddende selskab, er skattefrit. Det er den skattemæssige begrundelse for holdingstrukturer: overskud kan flyttes op i holdingselskabet uden beskatning og først beskattes, når det udloddes videre til personen. Ved mindre ejerandele — porteføljeaktier — beskattes udbyttet derimod hos det modtagende selskab.

Udenlandske aktionærer er som udgangspunkt begrænset skattepligtige af dansk udbytte, men satsen nedsættes typisk efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Refusion af for meget indeholdt udbytteskat sker efter en særskilt procedure, der efter sagerne om udbytterefusion er blevet betydeligt strammere og længere.

I praksis er den vigtigste disciplin at planlægge udlodningen på tværs af år. Ligger udbyttet konsekvent lige omkring progressionsgrænsen, kan en fordeling over to år eller mellem ægtefæller give en mærkbar forskel — men beslutningen skal træffes før generalforsamlingen, ikke efter.