Udskudt skat

Indhold

Udskudt skat er den skatteeffekt, der opstår, når et aktiv eller en forpligtelse har én værdi i regnskabet og en anden i skatteopgørelsen. Forskellen er midlertidig: den udlignes over tid, efterhånden som aktivet afskrives, sælges eller forpligtelsen realiseres. Indtil da indregnes skatteeffekten i balancen som en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv.

Hvor de midlertidige forskelle opstår

• Afskrivninger: skattemæssige saldoafskrivninger er ofte hurtigere end de regnskabsmæssige lineære
• Opskrivninger: en regnskabsmæssig opskrivning til dagsværdi ændrer ikke den skattemæssige anskaffelsessum
• Goodwill og immaterielle aktiver med forskellig afskrivningsprofil
• Hensættelser der er indregnet regnskabsmæssigt, men først fradragsberettigede ved betaling
• Fremførte skattemæssige underskud — grundlaget for et udskudt skatteaktiv

Opgørelse og indregning

Udskudt skat opgøres efter den balanceorienterede gældsmetode: forskellen mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi ganges med den skattesats, der forventes at gælde, når forskellen udlignes — i dag 22 %. Beløbet indregnes i balancen og bevægelsen i årets skat i resultatopgørelsen.

Et udskudt skatteaktiv må kun indregnes, hvis det er sandsynliggjort, at der er fremtidig skattepligtig indkomst at modregne i. Det er her, de fleste diskussioner med revisor opstår. Et selskab med flere års underskud kan sjældent løfte bevisbyrden alene med et budget — der skal en konkret og underbygget forventning til, ofte understøttet af kontrakter eller en dokumenteret vending i driften.

For ledelsen er den praktiske betydning todelt. Udskudt skat er ikke en likviditetspost — den forfalder ikke og skal ikke betales i det år, den indregnes. Men den påvirker egenkapitalen og dermed soliditetsgraden, og et nedskrevet skatteaktiv kan ramme nøgletallene hårdt i netop det år, hvor selskabet er mest sårbart over for bank og investorer.