Værdiansættelsesmetode
Den valgte metode til at fastsætte et aktivs eller en virksomheds værdi — kostpris, dagsværdi, kapitalværdi eller en kombination.
Indhold
En værdiansættelsesmetode er den valgte metode til at fastsætte et aktivs, en gælds eller en hel virksomheds værdi. Valget af metode har stor betydning for det resultat, der kommer ud — og forskellen mellem to legitime metoder kan let være flere hundrede procent. Forståelsen af, hvilken metode der bruges, er derfor essentiel for enhver, der læser eller arbejder med værdiansættelser.
De typiske værdiansættelsesmetoder
De mest udbredte metoder er:
- Kostpris (historisk kostpris): aktivet vurderes til, hvad det oprindeligt blev købt for, fratrukket afskrivninger
- Dagsværdi (markedsværdi): aktivet vurderes til, hvad det kunne sælges for i dag
- Kapitalværdi (DCF): aktivet vurderes som nutidsværdi af fremtidige cashflows
- Multipelmetoden: aktivet vurderes ud fra sammenlignelige handler eller børsnoterede selskaber (fx EBITDA-multipler)
- Substansmetoden: virksomheden vurderes ud fra dagsværdien af dens nettoaktiver
Hver metode har sine forudsætninger og sine begrænsninger. Kostpris er objektiv, men kan være forældet; dagsværdi er aktuel, men kan være volatil; kapitalværdi er fremadrettet, men afhænger af subjektive antagelser.
Hvornår hvilken metode bruges
I regnskab er kostpris hovedreglen for materielle og immaterielle anlægsaktiver, mens dagsværdi anvendes for finansielle aktiver, investeringsejendomme og visse andre kategorier. Kapitalværdi anvendes typisk i impairment-test og når kostprisen viser sig at være højere end den realistiske brugsværdi.
I virksomhedstransaktioner — opkøb, fusion, salg, investeringsrunder — anvendes ofte en kombination af metoder. DCF-analysen giver et “fundamentalt” billede; multipelmetoden giver et “markedsorienteret” billede; substansmetoden giver et “minimum”-skøn. Sammen tegner de en værdiansættelsesinterval, hvor den endelige pris forhandles. For en virksomhedsleder er det vigtigt at forstå, at værdiansættelse aldrig er en eksakt videnskab — det er en metodisk øvelse, der ender i et skøn baseret på antagelser og forhandling. En god rådgiver kan ikke give “den rigtige værdi”, men kan strukturere skønnet, så det er forsvarligt og defendebart.