Varebeholdning

Indhold

Varebeholdning er det fysiske lager af varer, en virksomhed har på et givent tidspunkt — typisk opgjort ved en regnskabsperiodes udløb. I balancen indgår varebeholdningen som et omsætningsaktiv, og dens værdi har direkte betydning for både balancen og resultatopgørelsen via opgørelsen af vareforbruget.

Hvad varebeholdningen omfatter

Varebeholdningen kan dække flere typer varer:

• Råvarer: indkøbte materialer, der endnu ikke er gået i produktion
• Halvfabrikata: varer der er delvist færdigproducerede
• Færdigvarer: produkter klar til salg
• Handelsvarer: varer købt til videresalg uden bearbejdning
• Hjælpematerialer og emballage

For en typisk handelsvirksomhed er varebeholdningen primært handelsvarer; for en producerende virksomhed er det en kombination af alle kategorier, der typisk vises som separate linjer i regnskabet.

Værdiansættelse: laveste værdis princip

Efter årsregnskabsloven skal varebeholdningen vurderes efter “laveste værdis princip” — altså til den laveste af kostprisen og nettoreaalisationsværdien. Nettoreaalisationsværdien er den forventede salgspris fratrukket eventuelle omkostninger ved at gøre varen salgsklar og sælge den.

Princippet betyder, at hvis en vares værdi er faldet under kostpris — typisk fordi den er forældet, beskadiget eller usælgelig — skal lageret nedskrives, og tabet indregnes som omkostning i året. Det giver en forsigtig værdiansættelse: lagerets værdi i balancen overstiger aldrig den realistiske salgsværdi.

Ved årsafslutning gennemgår de fleste virksomheder lageret for ukurans — det vil sige varer, der ikke længere har fuld værdi. Det er et område, revisor er meget opmærksom på, særligt i mode-, elektronik- og fødevarebrancher, hvor produktcyklusser er korte og lagerværdien hurtigt kan blive overvurderet. En grundig lagerprocedure med fast turnus for ukuranspedømmelse er en god disciplin, der både beskytter regnskabet og giver et realistisk billede af forretningens reelle aktiver.